HornetMap ← Tilbage til kortet

Sådan finder du en rede af asiatisk gedehams med HornetMap

Metoden kort fortalt: se, hvilken vej de asiatiske gedehamse flyver væk, tegn retningerne ind på et fælles kort, og afsøg stedet, hvor de krydser hinanden. Her er fremgangsmåden trin for trin.

Princippet

En asiatisk gedehams (Vespa velutina), der lige har hentet føde foran en bikube eller ved en lokkemad, flyver tilbage til sin rede i en næsten lige linje. En enkelt retning fortæller ikke, hvor reden ligger, men flere retninger registreret fra forskellige steder ender med at krydse hinanden: det er dér, du skal lede.

Det er det, HornetMap bruges til. Hver observation er et udgangspunkt og en retning, som tegnes på kortet. Appen beregner ingen afstand og viser ingen sandsynlighed: den viser linjerne og deres kryds og overlader vurderingen til dem, der er på stedet.

Metoden trin for trin

  1. Opret en eftersøgning, eller deltag i en. En eftersøgning samler observationerne fra samme område. Før du opretter en, viser HornetMap dig dem, der allerede er aktive i nærheden, så kræfterne ikke spredes.
  2. Stil dig der, hvor gedehamsene kommer forbi. En bigård, et lokkested, et frugttræ: ethvert sted, hvor de kommer jævnligt, og hvorfra du kan se dem flyve væk.
  3. Registrér flyveretningen. Tryk på »Tilføj en observation«, bekræft din position, og angiv så retningen: ved at trykke på et andet punkt på kortet, ved at indtaste azimut i grader eller ved at sigte på gedehamsen med telefonens kompas.
  4. Angiv pålideligheden. Lav, middel eller høj: linjen omgives af en usikkerhedssektor på ± 20°, ± 10° eller ± 5°. En ærlig tvivl er bedre end en falsk præcision.
  5. Gentag fra et andet punkt. Flyt dig nogle hundrede meter, helst til siden i forhold til den første retning, og registrér igen. »Fortsæt eftersøgningen fra et nyt punkt« genbruger dine indstillinger.
  6. Læs kortet. To linjer, der skærer hinanden, giver en »Vejledende konvergens«. Når mindst tre sammenhængende observationer peger på samme sted, viser HornetMap et »Område at afsøge«.
  7. Afsøg området, og meld så reden lokaliseret. Led med øjnene i området på god afstand, gerne med kikkert. Når reden er set på stedet, angiver eftersøgningens ansvarlige den på kortet.
  8. Få reden destrueret, og afslut så. Destruktionen er en opgave for en uddannet og udstyret bekæmper. Når den er udført, arkiverer bekæmperens melding eftersøgningen med hele dens historik.

Gode råd til pålidelige retninger

Eftersøgning i fællesskab

Metoden bliver først rigtig effektiv, når man er flere: hver deltager registrerer hjemmefra eller fra sin bigård, og alles linjer vises på det samme kort på alle enheder.

De præcise positioner er kun synlige for eftersøgningens deltagere, fordi de ofte afslører, hvor en bigård eller en ejendom ligger. Offentligheden ser kun eftersøgningens navn, kommune, status og et omtrentligt område.

I felten

Ofte stillede spørgsmål

Er HornetMap gratis?

Ja. HornetMap er gratis, uden reklamer og sporing.

Skal jeg oprette en konto?

Kortet kan ses uden konto. Du skal have en konto for at deltage i en eftersøgning og tilføje observationer: et pseudonym og en e-mailadresse er nok, eller du kan logge ind med Google. Der kræves intet rigtigt navn.

Hvor mange observationer skal der til for at finde en rede?

To retninger med god vinkel imellem giver allerede en første indikation. Fra tre sammenhængende observationer markerer HornetMap et område at afsøge. Jo mere forskellige udgangspunkterne er, desto mere præcist bliver området.

Hvor langt væk ligger reden?

Det anslår HornetMap med vilje ikke: der findes ingen pålidelig metode til at udlede afstanden af en simpel flyvetid. Gedehamsene jager oftest mindre end en kilometer fra reden, nogle gange to. Linjerne forlænges efter eget valg til 1, 2 eller 3 km: det er en visningslængde, ikke en anslået afstand.

Er et område at afsøge det samme som en fundet rede?

Nej. Det er det sted, flere observationer peger på, og dermed det sted, hvor du bør lede først. Kun en person, der har set reden på stedet, kan melde den lokaliseret.

Hvad gør jeg, når reden er fundet?

Gå ikke tæt på den, og forsøg ikke selv at destruere den. Anmeld den efter den fremgangsmåde, der gælder hos din kommune eller de ansvarlige myndigheder, som tilkalder en uddannet bekæmper. I HornetMap melder den ansvarlige reden lokaliseret; linjerne forbliver synlige, indtil destruktionen er meldt.

Kan der være flere reder i samme område?

Ja, det sker ofte. Gedehamse, der observeres samme sted, flyver ikke nødvendigvis til samme rede. Når destruktionen meldes, kan du udelade de linjer, der ikke hører til denne rede: de forbliver aktive i en ny eftersøgning.

Hvordan genkender jeg en asiatisk gedehams?

Den er mørkere end den europæiske store gedehams: sort bryststykke, mørk bagkrop med et bredt orange bånd bagtil og gule benspidser. Den måler omkring 2 til 3 cm. Er du i tvivl, så tag et billede af den, og spørg en biavlerforening til råds.

Hvornår på året skal man lede efter reder?

Fra forår til efterår, så længe gedehamsene er aktive. Presset på bigårdene er størst i sensommeren og om efteråret. Jo tidligere en rede bliver fundet, desto færre kommende dronninger når den at producere.

Hvem kan se mine observationer?

Kun deltagerne i den pågældende eftersøgning og moderationen. Din e-mailadresse vises aldrig.

Virker HornetMap uden forbindelse?

Registreringen, ja: observationerne gemmes på enheden og synkroniseres derefter. Baggrundskortene kræver derimod netforbindelse for at blive vist.

Lærer HornetMap mig at fange eller håndtere gedehamse?

Nej. Det er et værktøj til koordinering og lokalisering. Det erstatter hverken den uddannelse eller det udstyr, der kræves for at håndtere gedehamse eller nærme sig en rede.

Åbn kortet Juridiske oplysninger